Vi søger
Køkkenassistent/køkkenmedhjælper
Kan du arbejde i et institutionskøkken, hvor pædagoger – og til tider også de skønne børn – færdes, samtidig med at du holder humøret og fagligheden højt?
Kvalitet er en grundsten i vores hverdag – både i vores pædagogiske arbejde og i de måltider, vi serverer for børnene. Vi prioriterer faglighed højt og har derfor dygtige, uddannede pædagoger på alle stuer. På samme måde er vi på jagt efter dig, der har lyst til at servere spændende og appetitvækkende måltider, der både understøtter børnenes sundhed og giver dem gode oplevelser omkring mad og fællesskab.
Vi søger pr. 1. august 2026 en køkkenassistent/køkkenmedhjælper 20 timer ugentligt
med arbejdstid mellem 8.00 – 12.00 til fremstilling af sund, varieret og ernæringsrigtig kost til vores 37 vuggestuebørn.
Vi er en selvejende integreret institution med vuggestue- og børnehaveafdeling fordelt mellem 2 tætliggende bygninger. I vuggestueafdelingen har vi forældrebetalt madordning, som består af et tilbudt morgenmåltid, en formiddagssnack, frokost og eftermiddagsmad.
Vi kan tilbyde:
- Et tæt og velfungerende samarbejde med en veluddannet personalegruppe
- Et selvstændigt arbejde med mulighed for kreativ udfoldelse
- Sundheds- og Tandforsikring
- Deltagelse i Greve kommunes køkkennetværk
Funktionen:
- Ansvarlig for at udarbejde og sammensætte ernæringsrigtig madplan, og synligheden af denne til forældre
- Daglig drift af køkkenet
- Sikre at egenkontrol overholdes
- Være aktiv deltagende og give sparring, hvor mad og måltidet indgår i den pædagogiske praksis
Vi forventer, at du:
- Brænder for at lave mad til vuggestuebørn
- Kan tilegne dig – og følge med i – kostrelaterede krav og retningslinjer om kost til 0-3 årige
- Kan planlægge indkøb og madplaner indenfor et udmeldt budget
- Kan tilrettelægge og udføre opgaverne i køkkenet
- Kan arbejde selvstændigt og strukturere hverdagen
- Er god til at samarbejde med personalet på stuerne og med forældrene
- Er mødestabil, fleksibel og omstillingsparat
- Har en omgængelig, imødekommende og glad personlighed
Som selvejende daginstitution er vi administreret af Børneringen.
Vi har driftsoverenskomst og et godt samarbejde med Greve Kommune.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.
Ved en evt. ansættelse indhenter vi reference samt børne- og straffeattest.
Vi afholder løbende samtaler.
Stillingsopslaget løber frem til 2. juni 2026.
Ansøgning og CV:
Sendes til leder, Tina Bredo tbr@greve.dk
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Tina Bredo på mail eller på 51 18 57 39.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at besøge os?
Så kontakt Prinsesseparkens leder Tina Bredo for information og nærmere aftale.
Tlf: 46 15 21 40
Mail: prinsesseparken@greve.dk
Prinsesseparken
Anne Marie Alle 2-6
2690 Karlslunde
Åbningstider
Mandag: 6.30–17.00
Tirsdag: 6.30–17.00
Onsdag: 6.30–17.00
Torsdag: 6.30–17.00
Fredag: 6.30–16.30

