Om Prinsesseparken
I Prinsesseparken har vi hver dag fokus på den pædagogiske praksis og dennes betydning for børnenes udvikling og trivsel.
Prinsesseparken er en selvejende daginstitution. Det betyder, at vi har en højere grad af handlefrihed end en kommunal daginstitution, hvilket giver os mulighed for at skabe en institution med nøjagtigt de rammer, som, vi mener, er bedst for børnene. Vi har driftsoverenskomst med Greve Kommune, hvilket betyder, at børn får tildelt plads hos os gennem den kommunale pladsanvisning.
Vores bygninger
Vi holder til på en knap 4000 kvadratmeter stor grund i et stille og roligt villakvarter i skønne Karlslunde. Vuggestue- og børnehaveafdelingerne har hvert deres hus, som vi dog må indrømme ikke er af nyeste dato. Men det gør faktisk ikke så meget. Vi formår alligevel at skabe nogle skønne rammer for både leg og læring. Vi har fokus på løbende indretning af et udviklende læringsmiljø, som passer til den aktuelle børnegruppe.
Samtidig har vi to fantastiske legepladser, som vi har opgraderet løbende over de seneste år, og hvor børnene elsker at slå sig løs.
Vi ligger et stenkast fra nærmeste motorvejsafkørsel og cirka to kilometer fra stationen – og ellers er der bus næsten lige til døren.
Ud af huset
Vi elsker at tage på ture. Nærmest i vores baghave ligger Lunden, hvor vi ofte går over for at finde blade, spise madpakker eller bare boltre os. Vil vi lidt længere væk, har vi to store ladcykler og en minibus, som vi deler med fire andre selvejende institutioner i området. Hyppige besøgsmål er vores skønne strand, Trylleskoven eller nogle af de mange legepladser i området.
Stuerne
Vuggestuen består af tre stuer: Blomsterne, Sommerfuglene og Brumbasserne.
Børnehaven består ligeledes af tre stuer: Månestuen, Rumstuen og Solstuen.
Som integreret institution arbejder vi tæt sammen vores afdelinger imellem.
Skolegruppe
I børnehaven samler vi de kommende skolebørn på Solstuen. Det skaber mulighed for – med afsæt i de pædagogiske læreplaner – at arbejde mere målrettet med en pædagogisk praksis, som stimulerer børnenes skoleparathed i takt med udviklingen af barnets modenhed. Vi har et godt og tæt samarbejde med de to skoler, som de fleste af børnene fra Prinsesseparken kommer til at gå på, nemlig Karlslunde Skole og Strandskolen. Fra Prinsesseparken sender vi stort set lige mange børn til de to skoler. Der er derfor altid kammerater at følges med i forbindelse med skolestart.
Praktikbeskrivelse
Forslag til skabelon for praktikstedsbeskrivelse.
Forældrebestyrelsen
Vores ledelse består af en bestyrelse, der varetager den overordnede ledelse, en leder, der er ansat af bestyrelsen, samt en souschef. Lederen og souschefen står for den daglige pædagogiske og administrative ledelse.
Her kan du finde informationer om Prinsesseparkens bestyrelse, opgaver og roller samt aktuelle bestyrelsesmedlemmer.
Principper og politikker
Politikker og retningslinjer for opbevaring af personoplysninger i Prinsesseparken, samt pædagogiske principper.
Pædagogisk tilsyn
Prinsesseparken havde i sensommeren 2022 både uanmeldt og anmeldt besøg af pædagogiske konsulenter fra Greve Kommune. Det resulterede i en flot tilsynsrapport, som vi er rigtig godt tilfredse med.
Øvrige links
Har du spørgsmål, eller ønsker du at besøge os?
Så kontakt Prinsesseparkens leder Tina Bredo for information og nærmere aftale.
Tlf: 46 15 21 40
Mail: prinsesseparken@greve.dk
Prinsesseparken
Anne Marie Alle 2-6
2690 Karlslunde
Åbningstider
Mandag: 6.30–17.00
Tirsdag: 6.30–17.00
Onsdag: 6.30–17.00
Torsdag: 6.30–17.00
Fredag: 6.30–16.30